Det betyder ikke noget, hvor langsomt man går, så længe man ikke stopper. – Andreas Molbech

Arbejdet med denne blog har været skolerelateret. Vi har siddet gruppevis med diskussioner, brainstorms og forsøg til brug af opslag. Vi har forsøgt at inddrage alle bloggenre i løbet af bloggens forskellige indlæg. Dog uden succes ved den kommercielle blog. Vores forsøg på at lave et kommercielt blogindæg blev nærmere et informerende og reflekterende indlæg, hvilket egnetlig ikke var intentionen. I sidste ende undlod vi at lave et kommercielt blogindlæg til bloggen, men ellers har bloggen enhver anden bloggenre repræsenteret.

Med bloggen har vi forsøgt hovedsageligt at danne en positiv reflekterende stemning, hvor det er tilladt at kommentere subjektive holdninger og danne diskussioner derpå. Nogle opslag fremkommer mere informerende, hvilket ikke ligger op til de største diskussioner. Derimod er andre opslag meget argumenterende, hvoraf man forventer en anderledes reaktion hos modtageren. Vores blog har ikke meget personificering, eftersom bloggen er skrevet som “vi”. På denne måde er der flere meninger blandet ind i hvert indlæg, hvorefter indlæggene bærer præg af diverse alternative holdninger. Bloggen er primært virkelighedsnær. Vi har dannet meget få “uærlige” holdninger, og mindst en i gruppen har haft en holdning bag brugte argumenter. Påstande er dannet på holdninger og nogle underbygget med gode argumenter. Dog er nogle påstande skrevet for at skabe aktivitet hos modtagerens mening omkring det pågældende emne, hvilket kunne argumenteres for at være “iscenesat”.

Vi har under opbygning af bloggens indlæg brugt forskellige virkemidler der omhandler opbygningen. De virkemidler vi primært har haft fokus på er modellen AIDA og teorien omkring appelformer.

AIDA handler om at fange læserens opmærksomhed. Det er en forkortelse for ordene Attention, Interest, Desire og action. Disse fire beskriver steder på indlæggene som læseren ligger mærke til. Vores gennemgående “attention” er billedet i starten af hvert indlæg, taget på togskinnerne. Interest er citatet som hvert indlæg starter med, der omhandler et emne der kan perspektiveres til indlæggets handling. Desire er resten af indlæggets indhold og action er muligheden som læseren har for selv at kommentere opslaget.

Appelformerne logos, etos og patos omhandler hvordan teksten skrevet appelerer til os som læser. Logos er når teksten appelerer til læserens logiske forståelse. Etos er når man appelerer til læserens fornuftsvæsen og patos omhandler appeleringen til følelserne. Vi har hovedsageligt appeleret til vores læseres logiske forståelse. Derudover har vi til tider forsøgt at tiltale læserens fornuftsvæsen og få gange indraget følelser. Med det sagt har vi forsøgt at bruge mest muligt logos, derefter etos og sidst patos. Dette virker også mest troværdigt når vi har forsøgt at gøre bloggen mest informerende. Når bloggen appelerer til læserens logik, vil den fremkomme mere troværdig.